Mini droner er blevet enormt populære i Danmark, og der findes efterhånden mange modeller på markedet. Hos Hubshop.dk tester vi hele tiden nye modeller, og kun dem vi vurderer har en tilstrækkelig god kvalitet, samt de rette flyveegenskaber, havner på vores hylder.
Da det kan være svært at overskue alle de forskellige drone modeller, har vi her lavet en lille guide som hjælper dig til det rigtige valg.
Mini-drone – med kamera eller uden kamera?
En af de første ting man bør overveje inden man beslutter sig til hvilken mini drone man skal skrive på ønskesedlen er hvorvidt den skal være med eller uden et kamera. Flere af de små quadcoptere der findes på markedet idag, kan filme i fornuftig kvalitet, og kameraet giver minidronen en ekstra dimension som gør det at flyve endnu sjovere. Det er utrolig underholdende efter en flyvning, at se det hele fra quadcopterens “øjne”.
Hvis man vælger en mini drone med kamera, skal man være opmærksom på at der oftest skal tilkøbes et MicroSD kort, som passer i dronen. Samtidig kan man forlænge glæden ved droneflyvningen ved at tilkøbe et ekstra batteri. Ekstra propeller er ligeledes et must, da de små propeller nemt kan tage skade, hvis den lille drone styrter.
Vi har sammensat en pakke med alt hvad du skal bruge for at kommen igang med drone-flyvning og fotografering fra luften.
FPV er en forkortelse for “First Person View”, hvilket betyder at piloten kan se hvad dronens kamera filmer. Enten via en skærm eller via specielle FPV-briller. FPV flyvning bliver mere og mere populært, og udstyret dertil bliver samtidig både bedre, mindre og billigere.
Tidligere har FPV-flyning været forbeholdt de store og dyre droner, men sådan er det slet ikke længere. Idag kan man få droner til under 1.000,- som giver mulighed for at kigge ind i FPV-verden. Og tro mig – det er underholdende og det giver flyvningen med mini-drone en helt ny dimension.
Når man vælger hvilke FPV mini drone man skal købe, skal man være opmærksom på hvilke teknologi der anvendes til transmissionen af video signalet. Den simpleste og dermed også billigste løsning er metoden hvor man opretter et WiFi netværk imellem sin smart-phone og dronen. Billedet sendes så direkte til telefonen, som kan monteres i en holder på mini-dronens sender. Denne metode fungerer ganske udmærket, men rækkevidden er begrænset til 30-40 meter under optimale forhold. Ønsker man at øve sig i FPV-flyning indendørs eller i haven er dette en billig og god løsning at starte op på.
Parrots FPV løsning er en smule mere avanceret. I denne model sidder din smart-phone i de medfølgende FPV-briller. Det giver piloten en fornemmelse af selv at sidde om bord i dronen. Med brillerne på, ser man udelukkende det dronen “ser”. Man skal dog være opmærksom på at denne form for FPV flyning i følge lovgivningen kræver at man har en såkaldt spotter stående ved sidden af sig, som hele tiden holder øje med hvor dronen er.
Når du vælger din mini drone skal du huske ikke at overvurdere dine egne flyveevner ???? Med det mener jeg at du skal sikre dig at du kan få reservedele til din quadcopter, hvis uheldet er ude og den får en hård medfart.
Propellerne er de vigtigste. Det er nærmest umuligt at undgå at beskadige eller helt at miste en propel i ny og næ. Derfor skal du kunne købe ekstra propeller til din drone. Nogle modeller leveres med et ekstra sæt propeller, men et ekstra sæt er altså ikke nok.
Desuden kan det være en hobby i sig selv at få en beskadiget drone i luften igen og derfor bør man satse på en model hvor alle reservedele kan anskaffes. Typisk er det relativt nemt at reparere en beskadiget mini-drone og oftest er reservedelene billige.
På flere modeller er det også nemt og hurtigt at udskifte batteriet og da flyvetiden på minidronerne er begrænset (5-10 minutter), forlænger det oplevelsen hvis man her 3-4 batterier klar til flyvning. Overvej derfor at købe en drone med udskiftelig batteri.
Hubsan X4 Plus-serien er Hubsans seneste varianter af mini-droner. Serien består af 2 varianter. En uden kamera og en med kamera. Altså dækker serien de fleste behov når det kommer til mini-droner.
Hubsan Plus minder langt hen ad vejen om forgængeren, men der er alligevel nogle væsentlige forbedringer, samt et par nye funktioner.
Batteri
Batteriet er blevet større i alle 3 varianter. Det medføre lidt længere flyvetid i mellem opladningerne. Samtidig er batteriet i kamera- og FPV-udgaven designet på en måde hvor det nemt kan klikkes ud af dronens krop, når det skal udskiftes. Desuden har de 2 kamera-varianter fået en lille tænd & sluk knap. Altså ingen små stik der skal sættes sammen når batteriet monteres eller dronen skal tændes. Dette gælder dog ikke modellen uden kamera. Her er det stadig en stikforbindelse der bruges når dronen skal tændes eller slukkes.
En lille ulempe ved det nye batteri design er at som udgangspunkt skal batteriet sidde i dronen når det skal oplades. Dette kan dog nemt omgås, ved at anskaffe denne lade-adapter. Med den kan du lade batteriet uden det sidder i dronen, hvilket jo så også betyder at du kan lade på et batteri imens du flyver med et andet.
Kamera
Kameraet er stadig et HD-kamera og der er ikke ændret noget der. Til gengæld har man nu fået muligheden for at starte og stoppe video optagelserne fra controlleren, lige som stillfotos kan ”skydes” med et enkelt tryk på controlleren. Dette er en væsentlig fordel i forhold til forgængeren hvor kameraet skulle aktiveres inden man lettede.
Headless mode og altitude hold
Som nævnt har Hubsan serien også fået 2 nye funktioner. Headless mode er en funktion som gør at manøvreringen af dronen ikke, som normalt, er afhængig af dronens orientering. Det betyder altså at hvis dronen roteres, eksempelvis så fronten vender imod piloten, vil det ikke have nogen betydning for funktionen på den højre stick. Skubber du sticken opad, vil dronen flyve væk fra dig, og skubber du sticken til højre flyver dronen til højre og så fremdeles. Altså behøver man ikke spekulere over dronens orientering under flyvningen. Funktion er specielt brugbar når man filmer.
Med altitude hold (vi har oversat det til højde-stabilisering) kan dronen selv holde højden. Det betyder at man ikke konstant skal have fokus på venstre stick for at fastholde dronens højde. Hubsan X4 klarer det simpelthen for dig ved hjælp af en indbygget sensor.
Hubsan er det perfekte valg til nybegynderen
Når kommende drone-piloter henvender sig hos os for at få vejledning til valg af begynder drone, er vores anbefaling næsten altid Hubsan. Ihvertfald hvis det er en mini-drone der jages. Hubsan dronerne er robuste, er relativt nemme at flyve og så kan man få alt i reservedele og tilbehør til Hubsan. Desuden er det vores vurdering at det er den mini-drone hvor man får mest for pengene. Det er ikke den billigste, men helt klart en af de allerbedste.
Er du på jagt efter en drone til dit barn eller er du nybegynder og er i tvivl om hvilken drone du skal vælge som din første drone, så se vores forslag til droner til børn og nybegyndere her.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkLæs mere